Aarhus er fyldt med gode oplevelser for hele familien, selvom vejret ikke tillader den store fest udenfor. Faktisk har Aarhus masser af indendørs oplevelser, som du kan opleve helt tæt på. Derfor har vi her samlet de bedste idéer til dig, der er i Aarhus med familien og har lyst til at komme ud og opleve noget nyt. Og frygt ej, alle delene er placeret centralt i Aarhus, så I ikke bliver gennemblødte fra sted til sted.
Brunch ved åen
Mange af spisehusene ved åen tilbyder en rigtig god brunchløsning til en favorabel pris. Det er derfor oplagt at starte dagen op der, og få et syn på åen gennem de duggede ruder. De fleste tilbyder en buffet, så der er noget til enhver smag.
Biograftur
Slut formiddagen af med en god biograftur. I Aarhus finder du både Nordisk Film, CineMaxx og Øst for Paradis, som viser film for hele familien – hele døgnet rundt. Derfor er du garanteret en hyggelig tur om formiddagen, hvor biografen endnu ikke er for travl.
Eftermiddagssnack
Sulten efter biografturen? Så er Aarhus Street Food helt sikkert stedet for jer. Der er noget til enhver smag fra køkkener rundt i hele verden. Har børnene brug for at få brændt lidt krudt af? Send dem hen til den fine legeplads i hjørnet. Her er der noget til enhver alder, og så er der næsten altid nogen at lege med. Aarhus Street Food er kendetegnet ved at være et sted, hvor der er plads til alle – også en børnefamilie, hvor kræsenhed står øverst på listen over dagens udfordringer.
Legepladser
Aarhus er fyldt med gode legepladser, så læs børnene af i Botanisk Have, hvis vejret holder inde kortvarigt. Her er der både masser af natur og sjove legepladser med blandt andet svævebane. Skulle vejret vise sig fra sin dårligere side, så tag et kig forbi væksthusene, som er helt gratis og sjovt for hele familien. Lad bedsteforældrene passe børnene, mens I får en dejlig massage lige i nærheden.
Børnevenlig aftensmad
Mange Aarhusianske restauranter tilbyder børnevenlige retter. Det kan for eksempel være Kowloon, der specialiserer sig i god, asiatisk mad til billige priser. Her er der helt sikkert noget til enhver smag. Alternativt ligger der og pizzeriaer, burger- og pizzasteder spredt udover hele byen, så I altid er nær en lækker bid mad. De fleste steder tilbyder også børnevenlige portioner til gode priser, så I ikke står tilbage med en masse rester.